• Forandringens vinde blæser for alvor – markant og skelsættende investering i nye private boliger i Aalborg Øst

    I foråret 2015 havde jeg i en uge borgmesterkontor i Aalborg Øst. Vi havde lånt lokaler i Sundheds og Kvarterhuset på Fyrkildevej, og jeg deltog i rigtigt mange aktiviteter og mødte en lang række mennesker i hele Aalborg Øst. Både aktive og driftige ildsjæle, men også mennesker i svære situationer og mennesker, som havde og har store visioner for bydelen. Fælles for alle de mennesker jeg mødte var, at de alle havde en meget stor tro på mulighederne i deres del af byen, og på at det nye sygehus og erhvervsudviklingen i universitetsområdet også kunne få en positiv betydning for udviklingen af området.

    Jeg var i praktik som murer, og fik lov til at hjælpe til med at mure vægge op på gårdhusene på Blåkildevej. Fantastisk, for her kunne jeg i praksis fornemme, hvordan de store renoveringsplaner for alle de almene boliger i Kildekvarteret i konkret tog form. Det forandrede bydelens æstetik, og stod som en bedre og mere levende bydel, som rigtigt mange mennesker kan være glade for at bo i.

    Der var mange drømme for fremtidens Aalborg Øst. Vi drømte om et nyt bycenter omkring Humlebakken og Tornhøj-området. Vi drømte om nye kommunale plejehjem, handicapvenlige boliger og gode betingelser for børnene. Alt det er nu enten på vej eller realiseret! Vi drømte også om en mere varieret boligmasse, og flere private boliger mellem de mange almene af slagsen i Aalborg Øst. De private boliger var allerede tegnet ind i de store renoveringsplaner som seks flotte syvetagers punkthuse på Blåkildevej. Punkthuse som ville blende flot ind med de almene boliger og stå som bemærkelsesværdige, flotte bygninger med en enestående udsigt over Aalborg. Men en ting var, at de var tegnet ind, noget andet var at få dem bygget… At få nogen til at investere i dem. Det ville være uden sidestykke hvis det kunne lykkes. Og troen på fremtiden var der, og Himmerland Boligforening – som var handlekraftig – satte en massiv indsats ind på at det skulle lykkes.

    Og det gjorde det! Jeg er uendelig stolt over, her på bloggen at kunne offentliggøre, at det er lykkes at få lokale private investorer til, at investere et trecifret millionbeløb i at bygge alle seks punkthuse med i alt 140 lejligheder. Jeg har virkeligt svært ved at få armene ned. Anders Gautier Christensen, Jacob Frederik Christensen og Rasmus Haugaard, som alle er lokale erhvervsfolk i Aalborg, har så stor tro på bydelen, at de investerer massivt og dedikeret i den via punkthusene. MT Højgaard kommer til at stå for byggeriet, og Himmerland Boligforening står for salget af jord til de tre byggerier. Det, at det er lykkedes at få så mange private boliger ind på Blåkildevej, er virkeligt nyskabende, og det vil i meget høj grad motivere den positive udvikling bydelen i forvejen er inde i.

    Forandringens vinde blæser for alvor i Aalborg Øst netop nu. Bydelen er i fremdrift og udvikling. Hvem skal tilskrives æren for det? Der er mange som har aktier i det der sker, men i min optik tilfalder den største ære beboerne i Aalborg Øst, som har stemt for de store renoveringer, som har haft visionen om at få private boliger ind i området, og selvfølgelig en modig boligforening og lokale investorer, der tror på udviklingen i en bydel, der gennem tiden har fået skyld for meget, men som nu rejser sig med en kraft, der – heldigvis – ikke kan holdes nede!

    30. november 2016 • blog • Views: 379

  • LYDEN AF LEVET LIV

    Løbeskoene er snøret. En kølig og fugtig november luft rammer mig i ansigtet. På vej ud af døren får jeg tændt for P6 Beat på min telefon. Turen ned gennem Schleppegrellsgade går meget nemmere, når sprøde rocktoner fylder mine ører. Jeg elsker at løbe – det giver mig en følelse af frihed og fornyet energi, men jeg elsker musik endnu højere, og kombinationen af løb og musik er, for mig, helt fantastisk.

    Dagens program i P6 Beat, havde temaet ”Hvilket bandnavn stod på dit penalhus, da du var ung”? Rigtig mange skrev ind, og vi fik hørt The Cure, Nirvana, Oasis, Sonic Youth og en række pop bands. Jeg var i endog temmelig godt humør, da løbeturen var slut. Hvor var det fedt at høre noget af den musik, jeg godt selv kan huske, fra dengang jeg var yngre. Jeg har grinet, grædt, været overstadig og glad sammen med The Cure. Der findes nok ikke noget band, jeg har følt mere sammen med. Og hvor var det dejligt at blive udfordret af hvad andre hørte og jeg undrede mig egentlig over, at jeg ikke havde hørt noget mere Sonic Youth? De var egentligt ret fede!

    Mit liv i dag rummer ikke mange muligheder for at gå til koncert, dertil har jeg for mange møder, arbejde og ting jeg er en del af i min familie. Men det betyder ikke, at musikken ikke stadig fylder meget i mit liv. Der er ikke noget for mig, som bedre kan ramme stemninger og følelser som musik. Mit liv er ofte meget hektisk og højintenst og tit kan 10 minutter med god musik være det, der giver mig klarhed og overskud til at være fokuseret på at løse den næste opgave.

    Jeg synes det er fedt at opleve, hvordan kunst og musik får en større og større plads og rolle i Aalborg. Der har aldrig været flere koncerter, spillesteder og små festivaler end der er i dag. Jeg nyder at komme på studenterhuset, i Musikkens Hus, på Skraaen, på Nibe Festival og alle de andre steder, hvor der bliver spillet musik i Aalborg. Jeg synes det er fedt, at der er kommet så levende en undergrund af gode bands i Aalborg, og to af de bands, der er downloaded på min Spotify er Columbian Neckties og The Courettes. Indrømmet; jeg er mest til rock, og kan også godt lide den kontante og hårde af slagsen, men smelter omvendt helt, når Nick Cave crooner, og giver følsomme klare sange et budskab.

    Aalborg er en stærk kulturby. Det handler ikke bare om fest og farver og evnen til at tiltrække folk udefra. Det handler mindst lige så meget om, at vi har noget på hjerte som by og kommune. At vi kulturelt set står for noget, har et udtryk og gerne vil præge og udfordre folk. Det er meget tydeligt hvordan Aalborg forandrer sig på dette punkt i disse år, og skulle man være i tvivl kan man bare gå rundt og tage et kig, på de mange gavlmalerier er der blevet lavet i de senere år. De er flotte mangfoldige og aalborggenserne er stolte af dem.

    Næste gang jeg snører løbeskoene skal jeg høre Sonic Youth og albummet Goo. Jeg er blevet nysgerrig, og bliver nødt til at dykke lidt dybere. Hvad er det New Yorks støjrockskonger har at byde på? Jeg kan slet ikke lade være. I en verden hvor fart, overflade og spinanalyser fylder mediebilledet, bliver man nødt til at finde nogle steder, hvor man kan tillade sig at fordybe sig i øjeblikket og bare være til. For mig er det musikken, der skaber et frirum, og den energi der nogle gange kan være nødvendig for, at klare næste udfordring. Jeg glæder mig i øvrigt rigtigt meget til Northern Winther Beat. Vores helt egen spillestedsfestival i Aalborg. Jeg tror, den bliver fantastisk!

    29. november 2016 • blog • Views: 984

  • Kære Venstre i Aalborg!

    Når jeg hver morgen cykler gennem Aalborg midtby på min vej til Borgmesterkontoret, så nyder jeg hvert øjeblik. Jeg er stolt af min by, mine medborgere og vores fælles resultater. Imod alle odds skaber vi vækst, arbejdspladser og tilflytning. Vi bygger op og vokser os store, mens andre kigger misundelige på. Det er, som man siger, svært at bevare pessimismen.

     

    Men det lykkes nu alligevel fint for jer, når I, her i Nordjyske (kronik 21.11.16 ved Tina French Nielsen og Mads Duedahl), prøver at overbevise jer selv og avisens læsere om, at alting er af lave. Jeg forstår godt, at I har behov for at positionere jer til det kommende kommunalvalg. Jeg forstår godt, at I gerne vil fremstilles som stærke og handlekraftige. Men kan I dog ikke gøre det uden at tale vores kommune ned?

     

    Det går altså godt

    For det går altså godt! Alt andet er noget vrøvl og en nedgørelse af vores borgeres kæmpestore indsats. Vores erhvervsliv, vores kommunalt ansatte, iværksættere, institutioner, unge og gamle – alle kæmper hver dag for at skabe gode resultater. Og resultaterne er til at tage og føle på.

     

    Vi har rekordstor jobvækst. Siden udgangen af 2013, er der skabt 5848 flere arbejdspladser i Aalborg Kommune. En tilvækst på 6,8%. Byggeriet i Aalborg Kommune har haft en rekordstor fremgang, og vi har været nødt til at ansætte flere byggesagsbehandlere og lokalplanlæggere for at følge med. Iværksætteriet boomer i Aalborg, og i år når vi op på, at der bliver skabt mere end 1000 nye virksomheder. I 2013, før denne valgperiodes start, var tallet lige godt 700.

     

    Uddannelsesbyen Aalborg vokser stadig og siden 2013 er der kommet ca. 2000 flere studerende. Antallet af indbyggere vokser kraftigt, og vi er siden udgangen af 2013 vokset med over 7500 indbyggere. Det er lykkedes at få pensionskasserne tilbage til Aalborg, hvor de nu er begyndt at investere beløb i 500 mio. kr. klassen i nye boligprojekter. Dertil kommer, at vi på bedst mulig vis forsøger at passe på vores nære velfærd. Vi har f.eks. prioriteret flere pædagoger i de børnehaver, der har mange børn fra socialt udsatte familier, vi har afsat flere penge til de mange flere ældre, der kommer i vores kommune, vi har afsat væsentligt flere midler til det stigende antal handicappede, ligesom vi bruger rigtig mange penge på at renovere vores skoler og til at bygge nye institutioner.

     

    Men det er klart, at der også er udfordringer. Vi har en højere ledighed end det øvrige Nordjylland, på grund af den store tilstrømning af nye studerende. Men når Venstre påstår, at vi har en højere ledighed end Lolland, er det en sandhed med modifikationer. Når man tager mennesker på kontanthjælp, førtidspension m.v. med, så har Lolland 26,26% af befolkningen, som står uden for arbejdsmarkedet, mens det samme tal i Aalborg Kommune er 16,72%. Og sammenligner vi os i øvrigt med de seks største byer i Danmark, så er det kun København, der klarer sig bedre end os. Det bør vi i grunden være stolte af.

     

    I kronikken fremturer Tina og Mads med, at der intet nyt er sket, siden jeg er kommet til, og at jeg alene rider på en bølge af min forgængers bedrifter. Da Henning G. var borgmester, havde Venstre ikke ret meget positivt at sige om ham. Jeg er rigtigt glad for, at de nu kan se, hvor mange positive ting Henning satte i gang. Jeg har ikke brug for Venstres anerkendelse, men glæder mig over de resultater, der bliver skabt.

     

    Jeg kan ikke lade være med at trække på smilebåndet over, at Venstre lægger mig til last, at Letbanen ikke blev til noget. Den kom jo rent faktisk på finansloven med en bevilling på 840 mio., lige ind til Venstre kom til regeringsmagten og fjernede pengene igen. I øvrigt med en meget svag, nærmest billigende lokal Venstre modstand. Årsagen til at Letbanen aldrig kom, ligger vist alene hos Venstre.

     

    Selvfølgelig kan vi blive endnu bedre – og det skal vi også. Vi skal udvikle os, skabe endnu større vækst og få endnu flere i arbejde. Vi politikere skal vise vejen fremad, prioritere ressourcerne og i fællesskab repræsentere alle vores borgere. Men vi skal også gå forrest ved at vise stolthed og sammenhold. Netop sammenholdet og fællesskaberne er vigtige for mig. Socialdemokraterne har i mange år prioriteret de fælles løsninger, og vist hvor meget mennesker kan vokse, hvis man husker at prioritere de nære fællesskaber.

     

    Så kære Venstre. Jeg synes, at I skal lægge negativiteten på hylden og indstille surmuleriet. I kan være stolte af at være en del af en kommune i fremgang. Som en del af byrådet har I taget ansvar, indgået brede forlig og samarbejdet på tværs af partier. I har en aktie i succesen. Vær dog stolte. Jeg er i hvert fald stolt af Aalborg.

     

    22. november 2016 • blog • Views: 2079

  • DEJLIGE OG LÆRERIGE DAGE I NIBE

    Borgmesterkontoret er tilbage på Boulevarden efter nogle virkelig skønne dage i Nibe med borgmesterkontor på Nibe Skole.
    Og selvom billederne på væggen, skrivebordet og møblerne er de samme – er noget alligevel anderledes. At flytte borgmesterkontoret rykker på perspektivet – og det betyder, at jeg får mulighed og belæg for at se nyt på tingene. Jeg har oplevet en skøn, driftig og levende by i Aalborg Kommune, mødt engagerede borgere, set hvordan bysamfundet fungerer – og jeg har lært, erfaret og oplevet en masse.

    Det var en rigtig god oplevelse at være i Nibe. Jeg synes jeg blev budt varmt velkommen i en by med rigtig mange mennesker som havde rigtig meget på hjerte. Borgere og mennesker med visioner og drømme for Nibes udvikling,  men også mennesker, som havde en række meget konkrete ting, de ønskede anderledes eller forbedret. Jeg er glad for dialogen og samværet i begge henseender, og jeg har noteret mig, at trafiksikkerheden skal forbedres ved trafikkryds og busstoppesteder flere steder i byen, at vi selfølgelig skal passe på naturen, når vi laver oprensninger ved havnen og at vi skal sikre, at skolen kan rumme de mange nye elever, der hele tiden kommer. Vi skal også sikre nye udstykninger i Nibe og en lang række andre ting, som jeg har taget med mig hjem til mit mere stationære borgmesterkontor, hvorfra jeg har tænkt mig at arbejde videre med de nye tanker og idéer.

    Jeg er glad for, at vi kunne være på Nibe skole – og de mange high-fives og glade børn var en stor del af arbejdsglæden, og jeg tager det og deres glæde med mig videre!  Og jeg er taknemmelig for, at så mange inviterede mig på besøg. Det var en fornøjelse at opleve Lundbæk landbrugs Skole, Rokkedal Kylling, Nibe Festival, Nibe Genbrugsplads, Nibe Udviklingsråd, DUS 2 på Nibe Skole og Nibe Bryghus!

    Nu mangler jeg bare at finde ud af, hvor borgmesterkontoret skal etableres næste gang, vi flytter midlertidigt ud af Boulevarden, og hvis du har en god ide, er jeg meget modtagelig…

    8. november 2016 • blog • Views: 417

  • Fjernvarmens Oscar går til Aalborg Kommune

    I denne uge skete der to ting. Den ene ting gjorde mig rigtig trist og ærgerlig, men den anden ting gjorde mig rigtig glad. Lad mig begynde med den triste ting: Torsdag aften kunne DR Nyhederne fortælle, at de to kommunalt ejede kraft-varmeværker, Nordjyllandsværket og Fynsværket fyrer med kul fra omstridte miner i Colombia, kul der af internationale NGO’er bliver betegnet som blodkul. Det kom meget bag på mig og chokerede mig dybt. Vi har straks taget initiativ til at få en snak med de tidligere ejere af Nordjyllandsværket, Vattenfall, som stadig står for forsyningen af kul til Nordkraft. Vi vil på ingen måder fyre med kul, der kan kædes sammen med paramilitære grupper.

    Den anden og glædelige ting, der skete var, at vi i Aalborg Kommune fik tildelt Fjernvarmeprisen 2016. Jeg er meget glad, meget stolt og meget beæret over, at Dansk Fjernvarme valgte os – ikke mindst fordi prisen afspejler, at vi i Aalborg er handlekraftige og har vist politisk mod til at turde tænke og handle langsigtet.

    Selvom vi i Aalborg Kommune er ret overbeviste om og sikre på, at vi har fat i den lange ende, når det gælder vores forsyningsstrategi, så er det dejligt at blive beskæftiget i, at det, vi laver i Aalborg og i vores energikoncern, er det rigtige. Og det er Fjernvarmeprisen et lysende eksempel på.

    Der er selvfølgelig flere grunde til, at vi får årets pris.

    En væsentlig grund er, at vi har vedtaget en række strategier for bæredygtighed, klima og energi, og at vi har i de seneste år taget et stort og vigtigt skridt i forhold til at blive uafhængige af fossile brændstoffer inden 2050. Vi ønsker at være ansvarlige, vi ønsker at have indflydelse og vi ønsker at sikre fremtiden ved at tænke og handle langsigtet. Når der fx bliver sagt ”grøn omstilling” i Aalborg Kommune, så bliver det ikke kun ved ordene. Så kommer der konkret handling bag ordene.

    1. januar 2016 overtog vi som bekendt Nordjyllandsværket. Vores tanke med købet var, at vi for det første ville sikre maksimal indflydelse på udvikling af energiforsyningen til en stor del af Aalborg Kommunes godt 210.000 indbyggere, og at vi for det andet ville få en helt enestående mulighed for at realisere og sikre vores vision om en bæredygtig udvikling. Samtidig sikrede købet os også maksimal indflydelse på den langsigtede energiplanlægning og indflydelse på udviklingen af energiforsyningen til en rigtig stor del af kommunens borgere.

    Vi var godt klar over, at købet ville kunne opleves som en noget kontroversiel handling af både nogle af vores byrådskollegaer og af nogle borgere. Og det blev det. Mange havde nemlig den opfattelse, at driften af Nordjyllandsværket ikke var en kommunal opgave.

    Og det skal da ikke være nogen hemmelighed, at vi, der stod bag købet, fik nogle verbale øretæver – ikke mindst da varmeprisen steg.

    Men intet i den hidtidige kritik har overbevist mig om, at købet af Nordjyllandsværket ikke var en rigtig beslutning. Tværtimod.

    Vi ønsker forsyningssikkerhed, vi ønsker bæredygtighed og vi ønsker grøn omstilling, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vi med overtagelsen har foretaget en sund og ansvarlig handling, som sikrer, at alle vores strategier og ambitioner i landets tredje største kommune vil kunne realiseres. Og det er dejligt, at Dansk Fjernvarme er af samme opfattelse. Havde vi ikke købt Nordjyllandsværket, så havde fremtiden set helt anderledes ud! Og lad mig også minde om, at grøn omstilling har givet Aalborg mange arbejdspladser – blandt andet inden for vindmølleindustrien – og flere vil komme til i fremtiden.

    Men købet af Nordjyllandsværket er ikke den eneste grund til, at Fjernvarmeprisen i år gik til Aalborg. En anden væsentlig grund er den, at vi som en del af vores forsyningsstrategi har etableret ”Råd for Grøn Energi”. Et råd som blev godkendt af vores byråd, og som snart er på trapperne med en strategi for grøn omstilling. Mig bekendt er vi den eneste kommune, der har et sådan råd, og som borgmester er jeg utrolig glad for dette råd.

    Nøgleordene for rådets arbejde er nemlig åbenhed, inddragelse og mere åbenhed. Jeg tror på, at det er rigtig vigtigt, at vi i Aalborg Kommune inddrager andre eksperter end os selv, når der skal laves forandringer, ligesom jeg også tror fuldt og fast på, at vi er nødt til at spille med helt åbne kort over for kommunens borgere, når forandringens vinde blæser ind over Limfjorden.

    Også vores måde at organiserer forsyningsområdet på har spillet ind i afgørelsen af årets vinder af Fjernvarmeprisen. Vi har samlet alle vores forsyningsområder i et meget professionelt selskab, som drives på forretningsmæssig basis og som på nogle områder er ude og konkurrere med private virksomheder. Jeg er sikker på, at den organisering vi her har lavet, vil vise sig at være en meget fornuftig og fremtidssikret løsning, som vil komme alle vores borgere til gode.

    Vi arbejder på mange forskelige fronter på at gøre Aalborg til en SMART by.  Både vores Råd for Grøn Energi, vores organisering på forsyningsområdet og vores køb af Nordjyllandsværket skal ses i en større sammenhæng, hvor vi ikke alene får nogle strategiske muligheder for at blive SMART Aalborg – det giver os også mulighed for at bliver SMART Energy Aalborg. Og det er der rigtig mange perspektiver i.

    Sagt med andre ord, så er jeg rigtig glad for, at vi har fået Fjernvarmens Oscar – som man med rette kan kalde Fjernvarmeprisen 2016 – fordi den med al tydelighed viser, at vi i Aalborg Kommune har turde satse, vi har være modige og vi har vist, at vi tager bæredygtighed, grøn omstilling og vores fælles fremtid alvorligt.

    28. oktober 2016 • blog • Views: 1061

  • BERIGENDE BORGERMØDER

    Lige om lidt flytter jeg borgmesterkontoret til Nibe, og jeg glæder mig. Hele første uge af november, skal jeg – sammen med nogle af mine dygtige medarbejdere – have borgmesterkontor på Nibe Skole, og det giver god mening. Det ved jeg, for jeg har gjort det før. Sidste år var vi i Hals en uge, og det gav mig gode – selvoplevede – erfaringer, som jeg synes, har gjort god gavn. Jeg er jo ikke kun borgmester i Aalborg, men i Aalborg Kommune, og selvom borgmesterkontoret sædvanligvis er beliggende i centrum af Aalborg, gør jeg selvfølgelig en ihærdig indsats for altid at være opdateret – hele vejen rundt. Ved at flytte borgmesterkontoret ud af en by og ind i anden, får jeg en enestående mulighed for at få gode snakke, erfaringer og oplevelser, der samlet set bliver en del af vores kommunale verdensbillede. I Nibe har jeg fornøjelsen af at skulle undervise i samfundsfag på skolen, jeg går i lære som renovationsmedarbejder på Nibe Genbrugsplads, gæster Lundbæk Landbrugsskole og får i det hele taget mulighed for at komme rundt på nogle af virksomhederne og tale med medarbejdere, ildsjæle, borgere, børn og voksne. Det glæder jeg mig til og over!

    Jeg mener, helt oprigtigt, at det er et stort privilegium at møde mennesker, lokale, der har noget på hjerte. Det vedkommer mig, fordi det vedkommer os – og fordi det er de mennesker, der driver værket i kommunen. Når vi kommer hinanden ved på den måde, bliver vores fælles projekt; en stærk, sund og skøn kommune til et nærværende projekt, som vi alle efterfølgende har bedre forudsætninger for at arbejde videre med.

    25. oktober 2016 • blog • Views: 485

  • MIN BARNDOMSBY…

    Rådmand Mai-Britt Iversen, Familie og beskæftigelsesforvaltningen, gæsteblogger.
    (Foto; Lars Horn, Baghuset)

     

    I mit barndoms Vejgaard var det helt normalt, at man hjalp hinanden. Man vidste jo godt, hvilke familier, der havde det svært. Det kunne være, at man tog naboens børn med på udflugt, eller at de fik lov til at spise med om aftenen. Det var ikke bare en håndsrækning – men også et signal til familien om, at alle betyder noget, og vi skal hjælpe hinanden.

    Jeg ved, at man kan fortælle de samme historier fra Vestbyen, fra Nørresundby og sikkert også fra de mange mindre samfund omkring Aalborg. For mig er det derfor et stor del af Aalborg Kommunes DNA, at vi både ser og hjælper de familier, der er i klemme. Ikke mindst af hensyn til børnene.

    Der er desværre mange familier, der virkelig er i klemme i øjeblikket f.eks. på grund af regeringens kontanthjælpsloft. Jeg ser mange politikere, der siger, at så må de jo finde noget billigere at bo i. Men det kan faktisk være svært. Mange af de små lejligheder er i dag slået sammen til større og dyrere lejemål. Andre politikere siger, at så må de jo bare finde et job, velvidende at jobbene, der ikke kræver uddannelse, er blevet færre, og at bare ganske kort tid udenfor arbejdsmarkedet gør, at du kommer bagerst i jobkøen.

    Vi kan ikke fra Aalborg Kommune fjerne kontanthjælpsloftet eller bare lade som om, at det ikke eksisterer. Men vi kan gøre alt, hvad der er i vores magt for at afhjælpe de følger, som det får.

    Det, vi gør med budgetforliget, er sammen med boligforeningerne at arbejde for, at der bliver skabt flere boliger, der er til at betale for de mange grupper, der savner billige boliger – uanset om vi taler om unge, ledige, ældre, enlige eller flygtninge. Vi har på grund af flygtningene fået en ekstra boligkvote. Den vil vi udnytte til gavn for alle. Og sidst har vi fået lov til at udnytte midlertidige boliger, også til gavn for aalborgenserne.

    Kort sagt, vi fortsætter vores arbejde for billige og gode boliger.

    Udover at vi arbejder på at skaffe flere boliger, har vi også afsat 1 million kr. til ekstra hjælp til flytning, nødvendigt indbo eller hvad der er brug for, for at forebygge fattigdom og hjemløshed.

    Mange af os har jo set Danmarks Radios tema om “Ulighed i Sundhed”. Hvor stor forskel der er på f.eks. Hasseris og Aalborg Øst. Det vil vi gøre noget ved. Derfor afsættes penge til aktivt at minimere uligheden i sundhed – samtidig laver vi en pulje ved DGI, så flere socialt udsatte kan få idrætstilbud.

    I budgetforliget er der en jobvækstpakke. Meningen er, at vi skal have færre udenfor arbejdsmarkedet. Der er ikke noget mere trist end at have taget en uddannelse, og så er det ikke muligt at få arbejde. Eller at have forsøgt at få arbejde igen og igen, men aldrig har der været plads på arbejdsmarkedet. Heldigvis går det godt i Aalborg, der skabes jobs. Så ved fælles hjælp er jeg sikker på, at der i fremtiden bliver plads til flere ledige aalborgensere.

    Skal den sociale arv brydes, skal vi starte ved børnene. Derfor glæder jeg mig over, at vi fastholder 8,9 mio. kr. til sociale normeringer i børnehaverne og dagplejen. I områder med mange børn med særlige behov bruger pædagogerne meget tid på samtaler og møder.  Samtidig ved vi, at netop voksenkontakten fra pædagogerne er en afgørende parameter for at bryde den sociale arv. Derfor er der flere normeringer til de institutioner, der har allermest behov.

    I forhold til de allermest udsatte familier forpligter vi hinanden på tværs af alle forvaltninger. Kan vi finde nye og andre helhedsorienterede løsninger, der kan hjælpe familierne videre.

    Men det er også vigtigt at sige, som jeg startede med, at det kræver ikke kun noget af kommunen. Det kræver, at vi alle gør os umage. Skal indsatsen lykkes, kræver det, at arbejdsgiverne giver flere en chance. Det kræver, at også unge uden forbindelser får en læreplads. Det kræver, at vi tager den enlige mor med i bilen, når vi alligevel kører til forældremøde. Det kræver, at forældre i klassen er opmærksomme på, at alle har en ven eller bliver budt indenfor. Det kræver faktisk, at vi passer på hinanden, og ikke kun dem, der ligner os selv. For det Aalborg, som jeg elsker, har plads til os alle. Hvad enten du er højtuddannet eller ufaglært, ledig eller i arbejde, om du er rig eller fattig, tyk eller tynd, sort eller hvid. Vi passer på hinanden, vi arbejder for lige muligheder, og vi gør vores bedste for Aalborg. Det er derfor, at Aalborg er den tryggeste og lykkeligste by.

    6. oktober 2016 • blog • Views: 934

Seneste indlæg

Find mig på Facebook

Nyeste kommentarer

  • Henrik Thomsen: Kære Thomas. Tak for en klar respons på venstrefolkenes synspunkt. De må være meget bekymrede for næste års v...

  • Allan Findalen: Jeg kom til Aalborg i 1985 og i samtlige år har der været større byggerier i gang , vi , jeg tillader mig at s...

  • Mogens Thykjær: .. Mogens Thykjær Nielsen Mogens Thykjær Nielsen VI ER MANGE Aalborgensere, som kend...

  • Thomas Kastrup-Larsen: Kære Steen Hvis du går to indlæg ned på bloggen ligger der et langt indlæg om fjernvarmen og Nordjyllandsv...

  • Steen Vagn Jensen: Hej Thomas. Jeg synes at du behændigt undgår at omtale Nordjyllandsværket, men den sag egner sig vel heller ...